En lille hilsen herfra Vævelauget Randbøldal-Museet.
I året der er gået har vi fået mulighed for yderlig råderet over et rum på museet. Der har vi en lille udstilling der kort beskriver BRONZEALDERENS TEKSTILTEKNOLOGI. I forbindelse med gravhøjens reetablering fra ca. 30 år siden fik Susanne Magelund som var elev på Engelsholm Højskole til opgave at fremstille en kopi af Egtvedpigens dragt. Susannes Magelunds arbejdsmappe ligger fremme og her kan man få et godt indblik i fremstillingen af dragten. Ved at vi har dragten udstillet på museet i vinterferien er der her mulighed for både at se og rører ved dragten, det må man gerne idet det ikke er den originale dragt.
VINTERFERIE PÅ RANDBØLDAL-MUSEET
Tid: Lørdag d. 11. til onsdag d. 15. februar fra kl. 10.00-16.00
Sted: Randbøldal-Museet, Dalekildevej 1, 7183 Randbøldal
Vi er i vævestuen lørdag - mandag - tirsdag og onsdag i museets åbningstid
Venlig hilsen
Vævelauget - Randbøldal-Museet
Mona
EGTVED PIGENS DRAGT
Egtvedpigens dragt er meget velbevaret. Det er grunden til, at fundet er så berømt. I forhold til lignende fund af kvindedragter fra ældre bronzealder, er der ikke noget, der tyder på, at hendes påklædning har adskilt sig fra andres. Hun har snarere båret en dragt, som blev brugt af de fleste kvinder på den tid.
”Den, der vil tage sin Fantasi til Hjælp,
vil af Fundets Enkeltheder kunne danne sig
et Sommerbillede fra hin Tid,
se Koen og de brune Faar nippe af de planter,
vi selv har for Øje ved Sommertid,
og hører Bierne summe i Lindetræets Blomster”.
Thomas Thomsen, 1929
BLUSEN
Blusen er skåret ud af et stykke vævet uldstof. Stoffet er skåret til i to næsten trådlige snit, et til hvert ærme og et snit til hovedet. I halsåbningen er kanten bukket en gang, og der er syet et par rækker knaphulssting med fint tvundet uldgarn. Blusen har været let at trække over hovedet og har siddet løst på kroppen. Ved hjælp af tøjstykker, der er tilføjet blusens underkant, har man opnået en fast linning, der sad tæt til kroppen.
SKØRTET
Snoreskørtet går ned til knæene. Det er lavet af brune snoede uldtråde, der har nået to gange rundt om livet. Når først opsætningskanten med de ønskede frynsetråde i båndet er lavet, tog det ikke lang tid at flette et snoreskørt. Den nedre kant med tværbåndet, der har samlet uldsnorene, var ofte samlet med bronzeblik-rør.
BÆLTET
Bæltet er vævet i brunt uld. I den ene ende sidder der en løkke og i den anden ende en kvast. Bæltet har været stukket igennem øskner på bagsiden af bæltepladen. Bæltet er fremstillet på en to-huls brikvæv. Kvasten er afsluttet efter samme princip som snoreskørtets frynser.
Kildeangivelse: Lone Hvass: ”Egtvedpigen”, 1981
BRONZEALDERENS TEKSTILTEKNOLOGI
Langt de fleste stoffer fra bronzealderen er vævet i lærredsbinding med få tykke tråde pr. cm. Ofte er stoffet kraftigt filtet, så det kunne tilskæres uden at trevle i kanterne. Ved slutningen af bronzealderen begynder forandringer at opstå i tekstilteknologien, og kipervævning optræder så småt i gravfundene.
Tekstiler fra bronzealderen er fremstillet af en ganske ensartet uld, som vidner om et forholdsvis veludviklet fårehold. Bronzealderfårenes uld bestod af en meget fin underuld og grovere hår. Sådan en kombination er meget velegnet til at give det færdige tekstil en luvet overflade.
Tekstilfundene fortæller, at størstedelen af den forhåndenværende uld var naturligt pigmenteret i brune, røde og grå nuancer, mens hvid uld var mere sjælden. Tekstil fremstillet af plantefibre fandtes også og var af en meget finere kvalitet end de uldne tekstiler, som det ses i fundet fra Lusehøj nær Voldtofte på Sydfyn.
Det har endnu ikke været muligt at påvise, om farvning var kendt i bronzealderen, men det kunne sagtens være tilfældet, da tekstilerne fra ældre jernalder er ganske farverige, og måske bygger på en langt ældre tradition.
Bæltet fra kvindegraven ved Borum Eshøj i Østjylland er vævet i mindst to nuancer, og det viser, at farver indgik i tekstildesignet.
Kildeangivelse: ’Møder med Danmarks oldtid’ på Nationalmuseets hjemmeside www.natmus.dk