Sommertekstil 2010

 

Sommertekstil 2010 

Lørdag - Søndag d. 21.-22. august kl. 10-16 i Tingsted foreninghus

Vi vil i år lave en SOMMERTEKSTIL, med inspiration fra de østerlandske bazarer,
med små spændende boder, hvor der samtidig arbejdes. 

En udstilling med medlemmernes arbejder, så alle kan se, hvad Tekstillauget står for.
Workshops, hvor publikum kan prøve tingene selv og evt. få gode råd.

Og naturligvis en café med kaffe – te – sandwich – kage – øl – vand.

Dette indebærer, at ting til udstillingen skal afleveres i lokalet onsdag d. 18. august indtil kl. 17
eller torsdag d. 19. august kl. 18-20. 

Der gøres opmærksom på at de udstillede effekter ved evt. bortkomst eller skade ikke erstattes af Falsters Tekstillaug.

Evt. erstatning dækkes af egen forsikring. Det samme gør sig gældende for salgsvarer.

De, der ønsker en salgsbod, får tildelt et område på ca. 1,5 m² (inkl. bord, stol, stativer, kasser, giner osv), pr. deltager uanset mængde af salgsvarer, og uanset om man går sammen med andre om en bod.

10% af salget går til Tekstillauget, og hver enkelt stadeholder afregner med Lisbeth Klausen senest søndag eftermiddag, når vi lukker.

Hver enkelt stadeholder sætter selv boden op fredag d. 20. august, så den er klar fredag aften.

Torsdag d. 19. august gør vi rent

Fredag d. 20. august sætter vi udstilling og boder op

Vi overvejer en tombola med ting forarbejdet og doneret af medlemmerne som præmier 

Til hele dette arrangement skal vi naturligvis bruge hjælpere.
Kom frit frem, vi har brug for alle - til lidt eller meget – stort eller småt. 

Lørdag aften kl. 17 er der fællesspisning. Der vil være buffet til ca. kr. 125,- pr. person.
Husk at medbringe egne drikkevarer, tallerken, glas og bestik.

Sidste tilmelding til deltagelse i Sommertekstil 2010 er lørdag d. 31. juli

Tilmeldingsblanket er lige her til at printe ud, bare tryk på billedet og det popper op som et billede du kan printe ud.


 
Bestyrelsen